Kulturcafé på Roskilde Kulturskole

Tag din ven, søster, fætter og alle du kender under armen og kom til husets Kulturcafé! 

Dørene åbner kl. 19 og er åbne for alle unge.

Modeshow, DJ og Spoken Word

Der serveres forfriskninger og snacks til kulturcafeen. Denne gang står unge fra BGK for et modeshow med egne designs i strik til toner fra DJ HVAD CRU.

Der vil desuden være åben scene med mulighed for at optræde med musik, sang, dans, performance, oplæsning af lyrik / spoken word o.a. primært for interesserede unge i alderen 13 – 20 år.

I caféens bar serveres et lækkert udvalg af brus og farver.

På væggene udstilles forskellige værker lavet af unge kunstnere – har du selv nogle værker, skitser eller projekter, som du ønsker at vise frem, så tag dem med!

Vi ses tirsdag den 29. november

– på Roskilde Kulturskole, Planetvej 30, 4040 Jyllinge